Gå tilbage til hovedindhold.
Det ser ud til, at du bruger Internet Explorer 11 eller ældre. Denne hjemmeside fungerer bedst med moderne browsere som de nyeste versioner af Chrome, Firefox, Safari og Edge. Hvis du fortsætter med denne browser, kan du komme til at se uventede resultate

Mediacamp: Feedback

Feedback

Feedback er en integreret del af journalistik, og det er derfor indarbejdet i arbejdsprocesserne på en redaktion. Tanken er, at 'det kan altid blive bedre', og journalister arbejder med at forbedre deres produkt helt frem til deadline. 

Vi kan altid allesammen blive bedre til både at give og modtage feedback. Pudsigt nok har mange af os måske oplevet, at det er sværere at få end at give. Når feedback nogle gange ikke har en konstruktiv effekt (dvs. er en medvirkende faktor til, at det journalistiske produkt bliver bedre), så kan det både skyldes den, der giver feedbacken og den, der modtager feedbacken. Som modtagere af feedback kan vi have en indre modstand, som får os til at gå i forsvar i stedet for at lytte åbent til konkrete forbedringsforslag. Når vi derimod er afsendere af feedback, er vi forpligtet på at komme med noget konkret. Det er fx ikke nok at sige 'jeg kan ikke så godt lide artiklen'. Fortæl præcis hvor i teksten eller indslaget, der er noget, der skurrer. 

At give feedback

  • Ret dine ord mod teksten/indslaget/indholdet - ikke de personer, der har lavet det. 
  • Peg på bestemte steder i teksten/indslaget, hvor du synes, der kan forbedres. 
  • Kom med konkrete forbedringsforslag (det kan være svært, men hvis det er svært for dig at finde på en bedre sætning, vil det også være svært for modtageren af din feedback). 

At modtage feedback

  • Vær åben og lyttende
  • Oplev feedbacken som en fælles dialog
  • Tag det for, hvad det er: Forslag til forbedringer og/eller, hvordan du/I kan arbejde videre med produktet.

Målet med feedback er, at den, der modtager feedback, bliver bedre i stand til at vurdere og forbedre sit arbejde. 

Generel feedback - 5 vigtige

 

  1. Mange medieprodukter kan løftes ved inddragelse af modsatte eller nuancerende synspunkter. Det er altid en god øvelse at tænke: ’Hvem vil være uenig i dette her?’ og overveje, om der er et synspunkt, som også bør inddrages. I værste fald kan artikler og indslag komme til at fremstå som reklamer for noget eller nogen.
     
  2. Pas på at den opgavestruktur, I kender så godt fra skriftlige opgaver, ikke sniger sig ind i opbygningen af medieprodukterne. Det kan ses i medieprodukterne ved, at der er en opsamling eller en art konklusion til sidst. Journalistik adskiller sig bl.a. fra opgavestrukturen ved, at man i journalistik indleder med konklusionen; det vigtigste først. 
     
  3. Sammenblanding af genrer er en klassisk udfordring. Det kan fx være en portrætartikel, som glider over i noget, der mere ligner en lederartikel, hvor journalisten kommer til at have holdninger selv, eller kommer med direkte anbefalinger. Som oftest er det bedst at rendyrke de enkelte genrer.
     
  4. At kunne vinkle er vigtigt – og svært. Ved en del medieprodukter kan det indimellem være vanskeligt at se, hvad den præcise vinkel er – eller også optræder der to-tre vinkler. Den slags flervinkleri kan være godt i akademiske opgaver, hvor man skal reflektere og diskutere og undervejs præsentere flere forskellige indfaldsvinkler til et emne, men indenfor journalistikkens kerne-discipliner er det vigtigt at bestemme sig for en vinkel og at følge den til dørs.
     
  5. Sproglig præcision er kræver gennemlæsning med grammatisk korrektur for øje, omskrivning af sætninger, så indhold og mening er klar og entydig, samt omrokeringer af afsnit, så struktur og rækkefølge er på plads, før en artikel eller et manuskript til tv/radio i proces kan blive til et godt slutprodukt.

Digital Mediacamp 2020

Her kan I lade jer inspirere og lære af tidligere vindere af Mediacamp og dommerpanelets feedback. 

5 gode eksempler
Her kan I læse 5 eksempler udvalgt blandt vinderklasserne af digital Mediacamp 2020. Artiklerne indeholder alle gode eksempler på hver sin genre. Læs dem som de gode eksempler, de er – de er ikke perfekte, for også de gode eksempler indeholder elementer, der kan forbedres. Journalistik er ikke et facit-fag, og journalister arbejder altid på at forbedre deres produkter helt frem til deadline. I efterkritikken finder garvede journalister i fællesskab også altid elementer, der kan diskuteres og forbedres. Så spring endelig ikke efterkritikken over – der er et stort læringspotentiale i at se konstruktivt kritisk på egne og andres produkter – og dygtiggøre sig.

5 tips til nyhedsgenren

1. Husk at få modpartens syn på historien
Alle hændelser opleves forskelligt, og laver man kritisk journalistik om myndighed, fabriksejer eller en politiker, så er det vigtigt at vedkommende får lov til at forklare sig. Måske opdager du endda en god grund til at tingene er som de er.  

2. Gå imod nyhedsstrømmen
Det er let at fortælle de samme historier som alle de andre. Det er er sværere er at stoppe op og overveje, om der ligger andre historier gemt i de store fælleshistorier. 

3. Lad dig undre
Nogle af de bedste artikler, vi har set i denne runde, udspringer af den virkelighed, der er lige omkring jer. På gymnasiet, i storcentret, i sportsklubben… Her gælder det igen om at stoppe op og lade sig undre. ”Jeg undrer mig over..” er ofte den bedste begyndelse på god ideudvikling. 

4. Vær objektiv
Læseren er ikke interesseret i din holding – de er interesseret i nuanceret og sober journalistik. Det er selvfølgelig ikke nemt – men journalister skal altid stræbe efter at skildre ”den højest opnåelige version af sandheden”.

5. Husk modtageren 
Én ting er at finde de gode historier – det gælder også om at servere dem for læserne, så de får dem læst. Overvej derfor dit sprogbrug og din stil, så det passer til den målgruppe, du vil ramme. 

5 tips til reportagegenren

1. Pas på med genre-sammenblanding. Reportagen kan trække på andre genrer, men disse må ikke overtage. Så gem holdningerne til fx lederartiklens.

2. Opsøg andre miljøer end jeres egne. Mange af reportagerne i årets Mediacamp udspringer af et gymnasiemiljø og kilderne er i mange tilfælde andre gymnasieelever og rektorer. Det er forståeligt med tanke på Corona, der begrænser vores bevægelsesfrihed, men nogle af de bedste reportager bygger på aktiv opsøgen af andre miljøer og kilder. 

3. Lad gerne jeres kilder lede jeres blik på verden. Nogle af de gode reportager følger nogle kilder – som en art ledefigurer – så man får deres blik på verden. Det åbner nye døre til mange ting, også sprogligt.

4. Tænk i flere sanser. Ofte kommer reportagerne til at basere sig på en enkelt sans – synet. Men gode reportager får også inddraget lyd, lugte mv.

5. Overvej at rendyrke problemer – eller potentialer. Meget brede, ufokuserede og uvinklede reportager er sjældent engagerende. Gå hellere med det mere specifikke, konkrete, og nogle gange kan det jo også være en løsning på et problem. På den måde kommer man også til at arbejde indenfor det konstruktive, som er meget oppe i tiden.

5 tips til portrætgenren

1. Lyt 
Et godt portræt starter ved et godt portrætinterview. Lad personen tale. Vær ikke bange for pauser i samtalen - de kan give plads til ekstra refleksion. Hvis det er en sag, organisation e.l., der portrætteres, så lyt til jeres research - er der noget, der fortæller om mere end standardinformationerne, noget det giver karakter, kant, er atypisk eller måske nærmest klicheagtigt typisk, så brug det. 

2. Spørg
Spørg ind undervejs i interviewet. 'Spørg ind' vil sige, at komme med ekstra spørgsmål undervejs i interviewet, som ikke nødvendigvis var planlagt hjemmefra, men som opstår i situationen, fordi interviewpersonen siger noget, der kalder på uddybning. Det er ikke helt nemt, og det kræver overskud at holde fokus på både selve interviewet og detaljerne i det, der bliver sagt. Hvis det er en peson, der portrætteres, kan andre end personen i fokus også interviewes, måske bare med 3 korte spørgsmål, men det kan give noget ekstra. 

3. Vær bevidst om journalistrollen
Det indebærer bl.a. at kunne skelne mellem rollen som journalist, altså at være den portrætterende, og den portrætterede. Eksempel: ”Hun har fået frarøvet hendes erhverv på en brutal og kold måde”. Det er en form for kommentar, en holdning fra journalisten, som måske kunne have været løst med et citat i stedet, så det er tydeligt, at det er en oplevelse, som den portrætterede har. Et andet eksempel: ”…underbetalt og overbelastet pædagog”, her er et fint spil med sproget (under-, over-), men det udtrykker også en holdning, som det måske er bedst overladt til den portrætterede eller andre kilder at udtrykke. 

4. Indled med en krog
En del af de portrætter, vi har set i Mediacamp, starter med en lille indledning, som ’sætter scenen’ for portrættet. Det kan godt virke, men også portrætter må gerne starte med at få en krog i læseren. Det kan fx være et godt citat, eller noget der vækker nysgerrighed hos læserne og får dem til at hænge på. Så kan den lille præsentation/sætten scene måske komme efterfølgende. 

5. Et resume er ikke nok
Et resume af en bog eller et tv-program er ikke tilstrækkelig research at udarbejde et selvstændigt portræt ud fra. Det er vigtigt at evne det gode resume, og det kan godt være en del af et medieprodukt, men det er ikke nok i sig selv. Der skal mere research til. I skal have fat i kilderne og skabe jeres eget medieprodukt. 

Digital Mediacamp 2019

Hvis I søger mere inspiration, kan I se de 5 medieprodukter, der vandt den digitale Mediacamp i 2019, og som dermed gik videre til Mediacamp Cup i Odense i januar 2020. Måske kan I finde inspiration eller øve jer på feedback ud fra artiklerne.

Emnet i den digitale Mediacamp 2019 var Bæredygtighed.   

Portræt 2.x Vordingborg Gymnasium

Dommerpanelets begrundelse:
”17-årig bekæmper madspil” er et godt portræt på mange måder. Det falder indenfor emneområdet bæredygtighed, det demonstrerer hvad unge mennesker kan gøre, og fortæller en inspirerende historien om en yngre mand, hvis initiativ har haft landsdækkende konsekvenser. På den gode måde. Portrættet rummer gode personbårne beskrivelser og så er der spændende perspektiver, og alt sammen er det garneret med fin inddragelse af tal, som understreger væsentligheden af denne historie.

Nyhed 2.t Frederiksborg Gymnasium & HF

Dommerpanelets begrundelse:
”Frederiksborg   Gymnasium   og   HF   afsætter   5   millioner til   et bæredygtigt anlæg uden en konkret plan” er en glimrende artikel, der er blevet til ved hjælp af konkrete journalistiske værktøjer såsom undren, research, interview og stram vinkling.

Både emnevalg og artiklens opbygning vidner således om god journalistisk forståelse og kunnen. Historien er desuden et eksempel på, at det ofte giver mening at sætte spørgsmålstegn ved store beslutninger – uanset hvor gode disse ser ud på papiret.

Reportage 2.d Næstved Gymnasium

Dommerpanelets begrundelse:
De fortællende reportageelementer går igen gennem hele artiklen ”Nye initiativer stormer frem på Næstved Gymnasium og HF”, så vi er der sammen med journalisterne. Fortælleelementerne anvendes ikke kun til at ’sætte scenen’, men også som sproglige detaljer, der er med til at understøtte artiklens vinkel - det er ganske elegant udført. Derudover er der flere gode elementer indeholdt i historien: En relevant anledning, kort baggrundsresearch og interviews, som nuancerer.   

Nyhed 2.e Nordfyns Gymnasium

Dommerpanelets begrundelse:
”De unge er ikke klimaforkæmpere” er et godt eksempel på hvordan journalistikken kan – og skal  - udfordre vores stereotype forestilling om samfundet.

Med udgangspunkt i specifikt talmateriale videregives der evidens for at unge foretrækker fly frem for bil eller tog. Det er både overraskende og opsigtsvækkende i forhold til den debat, der i øjeblikket kører. En debat hvor unge ofte bliver udråbt til klima-helte.

Artiklen bidrager dermed til en mere nuanceret debat. Dog kan man ønske, at journalisterne bag artiklen havde talt med nogle af de unge og måske havde brugt lidt længere tid på korrektur.

Portræt 2.m Mulernes Legatskole

Dommerpanelets begrundelse:
”Iværksætteren Lea vil ændre vores forbrug af plastik” rummer et fint portræt af en iværksætter. Portrættet fortæller hendes egen udviklingshistorie, og undervejs hører vi også om hendes egne overvejelser, arbejdet for bæredygtighed i familien, ligesom vi bliver introducerer for nogle bredere, overordnede principper for bæredygtighed, herunder ZeroWaste-bevægelsen. Portrættet er velskrevet, veldisponeret, og så har det en fin citat-inddragelse.

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg
+45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk