Gå tilbage til hovedindhold.

Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides

APA 7th-guiden - Referencehåndtering

En guide til dig, der skal bruge referencesystemet APA 7th på dansk.

Velkommen til APA 7th-guiden


Denne guide er udarbejdet til dig, der gerne vil vide mere om, hvordan du refererer korrekt ifølge American Psychological Associations referencesystem (APA-systemet). I menupunkterne til venstre kan du blandt andet finde information om:

  • APA 7th generelt - med bl.a. en kvikguide til at komme hurtigt i gang med samt en gennemgang af APAs principper.
  • Referencetyper - med eksempler på forskellige typer af referencer i både online og trykt format.
  • Referencehåndtering generelt - med bl.a. hvorfor man skal lave referencer, plagiat og brug af referenceværktøjer.

Hvad indeholder guiden?

APA officielle manual med regler for APA-systemet hedder Publication Manual of the American Psychological Association 7th og kan lånes på Syddansk Universitetsbibliotek. Der står også altid et eksemplar fremme til gennemsyn på bibliotekets Studieteknik-hylde.

Fokus i denne guide er dog kun på APAs standarder i relation til referencehåndtering, som præsenteret i APA-manualens kap. 8-10. Hvis du af dit studie har fået oplyst, at du skal bruge flere APA-regler end disse, bør du sætte dig ind i resten af Publication Manual of the American Psychological Association 7th. Det kunne være om:

  • Layout i forhold til overskrifter, afsnit og indryk.
  • Opbygning af tabeller og figurer.
  • Etiske standarder for akademisk skrivning.
  • Strategier til at forbedre sin skrivestil.

Vær opmærksom på, at din uddannelse eller enkelte af dine undervisere kan have særlige krav til referencehåndtering i forbindelse med brugen af APA, som du skal forholde dig til.

Du kan også søge mere information på APAs officielle hjemmeside APAStyle.apa.org og deres blog APA Style Blog.

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg
+45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk