Gå tilbage til hovedindhold.
Det ser ud til, at du bruger Internet Explorer 11 eller ældre. Denne hjemmeside fungerer bedst med moderne browsere som de nyeste versioner af Chrome, Firefox, Safari og Edge. Hvis du fortsætter med denne browser, kan du komme til at se uventede resultate

EndnoteX9-Guiden - Referencesoftware

En guide på dansk til dig, der vil lære at bruge Endnote X9, så du kan få styr på dine referencer.

Om Endnote Click (tidl. Kopernio)

Endnote Click er et nyere alternativ til Find Full Text-funktionen, hvor du, når du downloader referencer samtidigt modtager full-text artiklen. Endnote Click er et tillægsprogram - en udvidelse, der fungerer med EndNote. Hvis du henter Endnote Click til din computer og registrerer dig med din SDU-mail, kan du downloade reference og artikel samtidigt.

Det er ikke et must at have Endnote Click for at bruge Endnote, men hvis du gerne vil have reference + artikel hentet ned til dit bibliotek samtidigt, kan Endnote Click være en fordel at have. 

Endnote Click kan downloades til enten Chrome, Firefox eller Edge-browseren. Hvis du bruger Internet Explorer eller Safari-browseren, skal du altså installere endnu en browser og bruge den for at få glæde af udvidelsen.

Hvis du gerne vil hurtigt i gang med Endnote, er Endnote Click ikke nødvendig at installere lige nu. I så fald skal du blot gå videre til næste side Overblik og tilpas. Du kan altid vende tilbage til denne mulighed.

Installer Endnote Click (tidl. Kopernio)

  1. Åbn https://click.endnote.com/ 

  2. Tilføj programmet (udvidelsen) til din browser ved at trykke på knappen "Add to [browser] for free" og tilføj udvidelsen i selve browseren.

  3. Du vil nu se et lille lilla EN-logo øverst i din browser.

  4. For at kunne bruge udvidelsen, skal du oprette dig som bruger og angive hvilket universitet, du er tilknyttet.

  5. Når du har installeret udvidelsen og oprettet dig som bruger, vil du kunne aktivere Endnote Click, når du søger artikler i forskningsdatabaser.

  6. Øverst i højre hjørne kan du, hvis du højreklikker på ikonet, vælge mellem forskellige indstillinger. Hvis du vælger "Når du klikker på udvidelsen", vil Endnote Click først begynde at søge efter pdf'er, når du klikker.

  7. Når Endnote Click er aktiveret, vil du se en lilla "Endnote-click"-knap, der hvor artiklens pdf-udgave er tilgængelig fra.

  8. Klikker du på den lilla knap, ser du artiklen via Endnote Click. (Her kan du vælge at gemme den i dit 'locker', men det er ikke et must).

  9. Fra Endnote Click-visningen kan du vælge "Export to Endnote", så vil du downloade reference + artikel ned i samme proces.

  10. Referencen vil således lægge sig i dit bibliotek med artiklen vedhæftet, uden at du behøver at gøre mere.

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense - Esbjerg - Kolding - Slagelse - Sønderborg
Telefon: +45 6550 2100
Email: sdub@bib.sdu.dk

Bibliotekets betjeningstider.