Skip to main content
It looks like you're using Internet Explorer 11 or older. This website works best with modern browsers such as the latest versions of Chrome, Firefox, Safari, and Edge. If you continue with this browser, you may see unexpected results.

Endnote-Guiden - Referencesoftware

En guide på dansk til dig, der vil lære at bruge programmet Endnote, så du kan få styr på dine referencer.

Synkroniser dit bibliotek / Tag en backup

For at sikre en backup i Endnote, er det en god at ide at synkronisere fra dit Endnotebibliotek til dit Endnote Online-bibliotek ind imellem. Du kan også indstille dit bibliotek til at gøre det automatisk.

En forudsætning for at sync'e er, at du har konfigureret en synkronisering fra dit Endnotebibliotek til din Endnote Online konto. Hvis du ikke har gjort det, så gennemgå 1. Kom i gang med Endnote/Konfigurer Sync (backup i Endnote Online) først.


Sådan synkroniserer du

  1. Når synkroniseringen er konfigureret korrekt, kan du altid gennemtrumfe en synkronisering ved at trykke på Sync-knappen (de to pile der danner en cirkel) øverst i panelet.
    PC
    sync

    MAC
    mac34
  2. Imens biblioteket synkroniserer vil du se en proces arbejde nederst i venstre side (PC) og øverst midt (MAC).
  3. Hvis du er i tvivl om synkroniseringen er slået igennem, kan du tjekke dit online bibliotek på MyEndnoteWeb.

Sådan indstiller du biblioteket til at synkronisere automatisk

Hvis du vil have biblioteket til at synkronisere automatisk, imens du arbejder i Endnote, kan du indstille det til det.

  1. Vælg i den tværgående øverste menu fanen for PC Edit / Preferences / Sync - eller for MAC Endnote X9 / Preferences / Sync.
  2. Marker ved Sync Automatically nederst i boksen.
    saethak

    OBS: Hvis man har et større bibliotek, opleves det ofte at den automatiske synkronisering nedsætter programmets hastighed. Så kan man slå automatiseringen fra igen og 'pushe' synkroniseringen ind imellem i stedet.