Mediacamp: Start

Ralf Andersson, leder af Journalistuddannelsen på SDU, byder i denne video velkommen til Mediacamp 2022:

I videoen fortæller redaktør Mads Bisgaard fra TV2's Christiansborgredaktion om, hvordan de arbejder med EU-journalistik. 

Research betyder 'at undersøge'. En journalist kan researche på en specifik historie eller på et større emne, og researchen kan være i både aviser, på nettet, bøger, fagblade, ved at tale med sine kilder osv. Der er selvfølgelig altid behov for research, når journalisten går i gang med en ny historie, men undervejs frem mod et færdigt produkt, opstår der ofte behov for yderligere research - helt frem til deadline. En journalist er således aldrig færdig med at researche, men leder altid efter en bedre kilde eller nyere fakta, uddybende eller underbyggende information, en illustrerende case, modargumenter og meget mere. 

• I denne guide finder I, hvad I har brug for at vide om den journalistiske faglighed. Til jeres research om EU kan I anvende det materiale, som Folketinget stiller til rådighed på www.eu.dk/50. 
   
• Udover undervisningsmateriale har Folketingets EU-Oplysning en masse informationer, tal, fakta m.m. på deres website www.eu.dk, som I måske kan bruge I jeres research. Og deres Facebookside kan også være et sted at hente inspiration til EU-vinkler.  
   
• Rundt i landet arrangeres spændende oplæg og debatter om blandt andet klima, suverænitetsafgivelse og meget mere om Danmarks forhold til EU de sidste 50 år. Find et arrangement nær dig eu.dk/da/50/arrangementer. 

Før I begynder optagelserne

• Lav en plan. Og skriv den ned. Hvis I på forhånd har lavet klare aftaler med jeres kilder, og ved hvilke interviews og videosekvenser, I skal have med hjem, sparer I både tid under optagelserne og i redigeringsfasen.
• Vælg en historie, hvor der sker noget. Videoer, der kun indeholder interviews, bliver nemt kedelige.

Teknikken

• Hold mobilen vandret og så stille som muligt. Brug eventuelt et stativ og en trådløs mikrofon.
• Forsøg at have solen/lyset i ryggen, så det oplyser dem eller det, du filmer.
• Sørg for både at have store beskæringer, der viser hele ”scenen” og nærbilleder, der fokuserer på detaljer i historien.

Dramaturgien

• Hvis I interviewer flere personer, kan I med fordel begynde historien hos ham eller hende, der har ”mest på spil”. På den måde sætter I samtidig en klar præmis for historien.
• Kan I følge nogen, ”der gør noget”, vil det gøre fortællingen mere nærværende og troværdig. Det kan være arbejde, sport, madlavning eller noget helt andet. Det er også de handlinger, der adskiller en traditionel nyhedshistorie med en nyhedsreportage. Det vigtige er, at reportagen underbygger historiens vinkel.

• Hvad har EU-medlemskabet betydet for Danmark indtil nu?
• Hvad skal være Danmarks kurs i EU fremover?

Nyhed
I nyheden er vinklen skarp. Det vil sige, at historien går lige på med at fortælle, hvad, hvor og hvem vi har med at gøre. Kilder bliver ofte sat op mod hinanden, så seere/læsere/lyttere får argumenter for og imod. Nyheden kan også indeholde noget mere uddybende om hvorfor og hvad så. Husk at nyhedshistorien som udgangspunkt altid er neutral og lader kilder om at repræsentere forskellige holdninger m.m. 

Videoreportage
En reportage er ofte mere fortællende end fx nyhedshistorien. I reportagen formidler journalisten fx oplevelser, sanseindtryk og miljøbeskrivelser, så seerne får en fornemmelse af at være på stedet sammen med journalisten. I reportagen indgår der, udover fakta og beskrivelser af stedet/situationen, også interview, fx i form af øjenvidneberetninger og udtalelser fra relevante personer. 

Portræt
I en portræthistorie skal seere/læseere/lyttere have et billede af personen/sagen/organisationen, der portrætteres. Dette billede kan både være bredt formidlet eller stillet skarpt ind på en eller færre dele. 

I alle 3 genrer gælder det i høj grad om at finde og holde fast i en undren og spørge og researche på vegne af seerne/læserne/lytterne. 

Vi har sammensat et dommerpanel af journalistiske eksperter fra SDU samt EU-eksperter fra Folketinget, som afgør hvilke 5 klasser, der har udarbejdet de bedste produktioner og dermed går videre til den fysiske camp i januar i København. Medieprodukterne bliver vurderet efter klassiske journalistiske kriterier. Vinderprodukterne bliver lagt på denne side, og vinderklasserne får direkte besked.