Mediacamp: Ophavsret

Når ophavsretten beskytter dig​
Loven om ophavsret er skabt for at beskytte værker, fx bøger, musik, billedkunst, film, fotografier, radio- og tv-udsendelser, hjemmesider, databaser m.m. mod at andre bruger dem uden at have fået lov.

Ophavsmanden er den som skaber et værk (altså tager et billede, laver en video m.m.), og han/hun har automatisk ophavsret til værket. Ophavsmanden har ikke overdraget eller opgivet sin ophavsret ved at lægge værket på et socialt medie.
 

Når du selv risikerer at overtræde ophavsretten
Hvis man deler fx en video, som er ulovligt uploadet på et medie som Youtube, så overtræder man ophavsretten, og dette kan føre til et økonomisk krav fra ophavsmanden - man risikerer altså at få tilsendt en regning.  

Som udgangspunkt er alle billeder, videoer, lyd, musik m.m. beskyttet af ophavsret.

• Du må ikke bruge billeder, videoer, lyd, musik m.m. med mindre der står specifikt på materialet, at det er lagt op til videredistribution.
• Spørg ALTID om lov til at bruge billeder og videoer – også på de sociale medier. Det kan ofte være vanskeligt at finde frem til ophavsmanden. 
• Hvis man skal bruge billeder af politikere, så tjek de enkelte partiers hjemmesider. Her er der ofte lagt billeder ud, som er clearet til offentlig brug, men husk at kildeangive/kreditere ved de billeder, du bruger. 
• Husk altid at kreditere ophavsretshaveren – også selvom man har fået tilladelse til at bringe materialet.
   
• Sørg for selv for at tage billeder, filme og optage lyd - så har du selv ophavsretten og må bruge det, som du vil.

Det er meget vigtigt, at jeres læser/seer/lytter ikke kommer i tvivl, om I refererer andre artikler, tv-udsendelser o.l. og blot citerer derfra.

• Krediterer kildens ophav fx "(…) fortæller Berlingske" og "(…) oplyser dr.dk"
• Angiv under fotos hvor I har det fra.
• Journalister konstruerer ikke billeder, altså fx selv skabe et billede af en ’deltager i demonstration’ eller lignende, hvis det ikke er i overensstemmelse med det, der faktuelt skete.