
Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides

Det er en god idé at tilføje bevillinger i Pure, så de kan relateres til et projekt, der også er registreret i Pure. Tidligere har man kun kunnet vise sine bevillinger ved at registrere dem under skabelonen "Priser", men der er nu kommet en dedikeret skabelon til registrering af bevillinger.
Hvis du har en bevilling, der er registreret som en Pris i Pure, kan du oprette den som en Bevilling og derefter slette Prisen. Alternativt kan du kontakte Pure support for hjælp til dette.
En registreret bevilling vises ikke på Forskerportalen, medmindre den er relateret til et projekt. Når relationen er oprettet, vil bevillingen fremgå på projektets side. Det er underordnet, om bevillingen eller projektet registreres først i Pure.
Sådan starter du med at registrerer din bevilling i Pure:

Under "Bevillingstype" vises den type, der blev valgt på forsiden af skabelonen. Det er muligt at ændre typen her, samt angive om der er tale om en Bevilling eller Ekstra finansiering. Vælg Bevilling, hvis der er tale om projektets oprindelige bevilling, og Ekstra finansiering, hvis projektet senere modtager yderligere midler fra samme eller en anden fond.
Det er også muligt at vælge en supplerende projekttype nedenfor.
I rullemenuen under "Projekttype" findes en række forskellige typer af bevillinger og fonde. Har man f.eks. modtaget en bevilling fra en fond, og projektet samtidig er et Ph.d.-projekt, skal begge tags tilføjes. Dette gøres ved at vælge "Tilføj supplerende projekttype" igen.
Hvis du mangler en supplerende projekttype for en fond, kan du kontakte Pure support for at få den tilføjet til rullemenuen. Bemærk dog, at ikke alle fonde bliver tilføjet.

Indsæt en titel for bevillingen – dette er obligatorisk. Titlen kan f.eks. angive typen af bevilling og navnet på den fond, der har tildelt den.
Du kan også tilføje en kort titel og/eller et akronym.
Det er muligt at tilføje en beskrivelse af bevillingen. Hvis beskrivelsen omhandler hele projektet, anbefales det dog at tilføje den på projektregistreringen i Pure i stedet.
Tilføj ID. Læs mere om ID nedenfor

ID skal også angives under "Identifikation".
Tilføj ID via rullemenuen under "Bevillingsnummer og ID'er".
Mange fonde tildeler et bevillingsnummer til en bevilling, og det er vigtigt at anføre dette for præcis identifikation af projektet og de artikler, der udarbejdes som en del af projektet. Nogle projekter får desuden tildelt et SDU Projekt ID, og i sådanne tilfælde skal både SDU Projekt ID og bevillingsnummer tilføjes.

Tilføj de personer eller organisationer, der har modtaget bevillingen. Her vil personen med rollen PI eller Co-PI være angivet som modtager.
Husk at vælge den administrerende organisation.
Nogle projekter er kollaborative – både internt mellem enheder og institutter på SDU, og eksternt med universiteter og organisationer uden for SDU. Alle interne og eksterne samarbejdspartnere skal tilføjes til bevillingen.
Husk også at angive, hvilken enhed, der fungerer som projektleder.
For at vælge, hvilken organisation, der har givet bevillingen, gå til "Tilføj finansiering" og herefter klik på "Ekstern organisation". Nu bliver det muligt at fremsøge organisationen. Hvis den eksterne organisation ikke allerede er oprettet, kan den oprettes via "Opret ny".
Bevillingsbeløbet indsættes i DKK under "Bevilliget beløb". Hvis bevillingen er givet i en anden valuta, kan dette også angives.
Hvis projektet er kollaborativt, er det muligt at tilføje oplysninger om, hvorvidt bevillingen deles mellem institutioner.
Bemærk, at der kun skal oprettes én finansiering ad gangen. Hvis der er tale om flere beløb givet til samme projekt, skal hver bevilling oprettes separat.

Den faktiske start- og slutdato samt evt. forventet start- og forventet slutdato angives under livscyklus. elvom den faktiske start- og slutdato ikke er obligatorisk, er det vigtigt at angive dem, da de danner grundlag for visningen af bevillingsbeløbet på jeres personlige oversigt. Hvis den faktiske slutdato endnu ikke er kendt, kan feltet udelades.
Bevillingsdatoen er den dato, hvor PI har modtaget bevillingen. Denne dato er obligatorisk.
Det er også muligt at angive, hvis projektet forlænges eller forkortes.
Tilføj relevante links og filer til bevillingen. Hvis filerne vedrører hele projektet, skal de i stedet tilføjes på projektets side.
Relatér bevillingen til et projekt, der er registreret i Pure. Som tidligere nævnt vises bevillingen ikke på Forskerportalen, medmindre den er relateret til et projekt.
Du kan fremsøge projektet ved at klikke på ikonet under Relateret projekt eller Relaterede bevillinger, og derfra søge på projektets eller bevillingens navn.
Syddansk Universitetsbibliotek Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg +45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk


