Gå tilbage til hovedindhold.

Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides

EndnoteX9-Guiden - Referencesoftware

Grupper referencer

Opret grupper til referencer

Det er muligt at oprette grupper og gruppekategorier (Group Sets), så man kan holde styr på sine referencer i biblioteket. Det kan fx være en fordel, hvis du bruger dit endnotebibliotek til at opbevare pensumlitteratur med både referencer og tilhørende artikler. Så kan du oprette en ny kategori til hvert semester - og grupper herunder til hvert fag. Og når eksamen kommer, har du referencer til fagenes tekster liggende lige til at sætte ind i de skriftlige opgaver. Se eksemplet herunder:

eksempel_grupper


Sådan opretter du en ny gruppekategori

  1. Find i menuen til venstre gruppekategorien My Groups. Dette er et Group Set (en gruppekategori), hvor du kan oprette grupper i.
    mygroups
  2. Højreklik på My Groups og vælg Create Group Set. (Du kan også gå via fanen Groups / Create Group Set) i den øverste tværgående menu.
  3. Tildel Gruppekategorien (Group Set'et) et navn.

Sådan opretter du en gruppe og tilføjer referencer i den.

  1. Marker i venstremenuen den gruppekategori, som du vil have din nye gruppe placeret i. Herunder er markeret gruppekategorien My Groups.
    mygroups
  2. Højreklik på gruppekategorien og vælg Create Group. (Du kan også gå via fanen Groups / Create Groups).
  3. Tildel gruppen et navn.
  4. Nu kan du fra fx All References 'trække' referencer ind i din nye gruppe. (Du kan også højreklikke på en markeret reference og vælge Add References to... og så udvælge den ønskede gruppe).
  5. Det er muligt at markere flere referencer (hold CTRL nede imens du markerer), og hente flere referencer ind til en gruppe samtidigt.
  6. Vær opmærksom på: du flytter ikke referencer fra fx All References til en gruppe; du laver en repræsentation af referencen - den har stadig samme record number. Derfor kan du have den samme reference i flere grupper. Og sletter du en gruppekategori, en gruppe eller en reference i en gruppe, vil du stadig kunne finde referencen/-erne i All References.

Sådan omdøber du grupper eller gruppekategorier 

Du kan omdøbe en gruppe eller en gruppekategori ved at 1) markere den, 2) højreklikke og 3) vælge Rename Group eller Rename Group Set.

Prøv fx at omdøbe gruppekategorien My Groups til noget andet.

Du kan flytte rundt på grupperne eller gruppekategorierne mellem forskellige gruppekategorier ved at trække i gruppen.

 

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg
+45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk