Overblik & Tilpas
For at dit Endnote-bibliotek kan virke optimalt, bør du indstille dit bibliotek i forhold til dine behov.
- Indstil din favorit "Reference style". Som standard står den på "Annotated". Vælg i stedet det referencesystem, du primært bruger. Tryk på "Select Another Style", hvis du ikke ser din favoritstyle.
I PC-udgaven skifter du øverst i venstre side af billedet.
I MAC-udgaven skifter du nederst i højre side.
- Aktiver og deaktiver de kolonner, der er relevante for dig.
Højreklik på en kolonneoverskrift for at se hvilke kolonner, der er mulige.
Du kan maksimalt se 10 kolonner i dit bibliotek.
- Tilvælg kolonnen "Record number", så du kan se referencernes id-numre.
- Tilvælg kolonnen "Alternate Journal/Title", hvis du benytter referencesystemer, der benytter forkortede tidsskriftstitler fx Harvard, NLM/Vancouver, IEEE
- Fravælg kolonnen "Rating", fordi den fylder op.
Der er flere små ting, som du med fordel kan justere. Se denne film nedenfor, så kan du bedre finde rundt i dit bibliotek første gang, du åbner det.