Gå tilbage til hovedindhold.

Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides

God Akademisk Praksis

Snyd

God videnskabelig praksis refererer til en ordentlig forskningsskik, altså at man planlægger og udfører forskning efter de regler og standarder, der eksisterer. På SDU skal man efterleve den danske kodeks for forskningsintegritet, Danish Code of Conduct for Research Integrity (DCCR), når man udfører forskning og når man som studerende skriver opgaver. Kodeksen beskriver følgende tre overordnede principper, som bør være gennemgående i alle faser af forskning: ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed. I den modsatte ende af skalaen for god forskningsopførsel finder man videnskabelig uredelighed. I følge DCCR defineres videnskabelig uredelighed som ”forfalskning, fabrikering og plagiering”:

  • Forfalskning
    Forfalskning refererer til en form for manipulation, fx ved at man bevidst har ændret på noget udstyr, så man opnår ønskværdige, men falske resultater. Det kan også betyde at man, uden at angive dette, har udeladt eller fjernet noget data for at opnå bedre resultater. Når man manipulerer eller skævvrider materiale, udstyr eller lignende, er det forfalskning af det sande billede af forskningsresultaterne.
  • Fabrikering
    Hvis man konstruerer falsk data eller erstatter data med fiktiv data, uden at det fremgår tydeligt, så vil det selvsagt også give et misvisende billede af ens forskningsresultater. Fabrikering er også, hvis du får en anden til at skrive din tekst eller opgave.
  • Plagiat
    Når man benytter andres ideer, resultater, tekst osv., uden tilladelse eller uden korrekt kildeangivelse, så det fremstår som var det ens eget. Læs mere herunder.

Foruden videnskabelig uredelighed taler man også om "tvivlsom forskningspraksis". Det er når man afviger fra god videnskabelig praksis, men egentlig ikke begår decideret videnskabelig uredelighed. Man kalder det også "gråzoneadfærd", da det er sværere at definere end egentlig videnskabelig uredelighed.

Hvis man begår videnskabelig uredelighed, har det store konsekvenser både for hele forskningsområdet og for forskeren/den studerende selv (og måske også kolleger).


Plagiat

Du kender det måske - du skal skrive en opgave, og du har fundet en artikel, der præcist beskriver dit emne. Artiklen rapporterer endda også en metode, som du mener kan bidrage til en solid dataindsamling. Du har selv svært ved at få hul på skriveprocessen i dit metodeafsnit, og derfor kommer du til at kopiere og indsætte nogle passager fra din nyfundne artikel. Du tænker nok, at det ikke er så slemt, og du nærer måske ingen drømme om selv at blive forsker.

Men du uddanner dig på universitetet og her gælder reglerne for god akademisk praksis. Og nu er du endt med at bruge en anden persons arbejde, uden at kreditere din kilde. Det kaldes inden for akademia for plagiat, og det betegnes som uetisk akademisk praksis.

Hvad er plagiat?

Plagiat er, når du giver indtryk af at have skrevet noget, som du faktisk har lånt eller taget fra andre.

Man plagierer, hvis man låner fra, tager fra eller lader sig inspirerere af en andens arbejde uden at man krediterer (refererer til) ophavsmanden/ -kvinden. Det gælder uanset, om du citerer direkte (citater), parafraserer (omskriver tekst), refererer eller resumerer. Der skal kilde på - hver gang. Hellere en kilde for meget end en for lidt.

Sådan undgår du plagiat

Reglen for god akademisk praksis er her, at man altid skal dokumentere sine kilder. Man skal igennem din opgave/tekst kunne følge, hvordan du er kommet frem til dine resultater, og det følger man bl.a. ved at se på dine kilder.

For at undgå plagiat bør du derfor indarbejde en god rutine for at citere og referere korrekt til de kilder, du benytter i dine opgaver, også selvom du har omskrevet den originale kilde med dine egne ord. Dette gælder både for opgaver, der skal laves undervejs i dit studie og ved den afsluttende større opgave.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har plagieret, så spørg dig selv: ”Hvis jeg var en udefrakommende læser, ville jeg så vide, at dette er en andens arbejde/ideer/resultater, der er brugt?” Hvis svaret er nej, er der hjælp at hente – På universitetsbiblioteket tilbyder vi nemlig gratis kurser om blandt andet akademisk skrivning og referencehåndtering. Se mere her i vores kursuskatalog.


Selv-plagiat

Selv-plagiat refererer til genbrug af ens egne tekster eller figurer uden referencer til den korrekte kilde.

Når vi betragter akademisk skrivning ud fra et etisk perspektiv, indgår der en underforstået aftale mellem afsender og modtager om, at modtageren kan forvente, at den skrevne tekst er original og afspejler nyskrevet materiale (1). Derfor anses det for tvivlsom akademisk praksis, hvis du anvender dele af eller hele tekster fra tidligere arbejde uden klart og tydeligt at angive, hvor meget du har brugt, og hvor modtageren kan finde den genbrugte tekst.

Du kan i en ny opgave sidde med et emne, som du (delvist) har beskæftiget dig med tidligere. Det kan fx være, at du har en veludført opgave liggende fra gymnasiet eller fra en anden tidligere videregående uddannelse. Det kan imidlertid være problematisk at genbruge tidligere tekster, da underviser og eksaminator skal vurdere din faglige kunnen inden for det specifikke område ud fra en konkret bedømmelse af originalt indhold. Tidligere opgaver svarer til publiceret arbejde. Så hvis du får mulighed for at publicere noget af dit akademiske arbejde, så skal du tydeliggøre, hvis du genbruger tekst fra en tidligere opgave. Selv om det altså kan være fristende at anvende tidligere tekster i en ny kontekst, er det altså ikke tilladt.

Der kan være undtagelser for, hvornår du må genbruge tidligere tekster – her skal du altid være opmærksom på at referere med korrekt kildehenvisning. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må genbruge tekst, du tidligere har produceret, anbefaler vi altid, at du spørger den ansvarlige vejleder eller underviser på din uddannelse.

(1) Roig, M., 2003. Avoiding plagiarism, self-plagiarism, and other questionable writing practices: A guide to ethical writing, s. 16. Revision fra 2006 tilgængelig: http://www.cse.msu.edu/~alexliu/plagiarism.pdf


Plagiat-screening

På SDU screenes skriftlige opgaver afleveret i Itslearning for tekstlighed - altså tekster eller afsnit af tekster, som er tæt på enslydende. I screeningen sammenlignes tekst med tekster fra internettet, forlagsmaterialer, andre institutioner samt tidligere opgaver afleveret på SDU.

Da man uforskyldt kan komme til at formulere sig ens med en allerede publiceret tekst, opereres der med en petitessegrænse. Desuden kan tekstlighed være retfærdiggjort, hvis man beskriver alment kendte og accepterede begreber og fakta (fx "Grundloven blev vedtaget i 1849").

Hvis du bliver anklaget for plagiat, vil du blive indkaldt til en partshøring. Der er lidt forskel på procedurerne på SDU's institutter, men det får konsekvenser at snyde - også selv om det ikke har været bevidst.


Konsekvenser

Det er dit ansvar at kende til reglerne for snyd og plagiat. Syddansk Universitet tager plagiat meget alvorligt. Uanset om det sker som en bevidst eller ubevidst handling fra din side, så kan det have store konsekvenser for dig som studerende. I værste tilfælde kan du blive bortvist fra SDU. Du kan læse mere om eksamenssnyd på Mitsdu.dk/snyd.


Læs mere

Du kan læse mere om god akademisk praksis, regler og snyd her:

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg
+45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk