Gå tilbage til hovedindhold.

Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides

EndNote21-guiden

Endnote 21

Tjek for dubletter

Det er ikke unormalt, at når man kommer forbi de første 50-100 referencer, glemmer man, hvilke referencer man har, og derfor får man downloadet dubletter. Det sker også, at man får dubletter ind, når man downloader større søgninger med flere hundrede referencer fra flere forskellige forskningsdatabaser.

Endnote har en funktion, der tjekker for dubletter, så du kan fjerne dem, du ikke har brug for.

Dublet-tjek - Windows

  1. Marker den gruppe referencer, du mener indeholder dubletter. Det kan være All References, men det kan også være et udvalg af dine referencer eller en af dine grupper. Brug CTRL+A for at markere hele gruppen.
  2. Vælg i den tværgående øverste menu fanen Library / Find Duplicates.
  3. EndNote opretter nu en midlertidig gruppe i venstre side (Duplicate References) med de dubletter, som du måtte have. Den forsvinder af sig selv, når du er færdig med at arbejde med dubletterne.
  4. Desuden åbner en boks, hvor du præsenteres for dubletterne parvis. Felter markeret med blåt signalerer, at indholdet er forskelligt.
    • I boksen vurderer du, hvilken reference du vil beholde ved at trykke Keep This Record.
    • Den, du ikke vælger, kasseres og flyttes til Trash.
    • Du kan redigere i felterne, inden du vælger Keep This Record.

Tip!

Du kan moderere EndNotes filter for, hvad der genkendes som en dublet. Så vil dublettjekket blive mere eller mindre specifikt.

  • Klik på øverste tværgående menu under fanen Edit / Preferences / Duplicates.
  • Marker de felter, som EndNote skal sammenligne dubletter ud fra.
    dubletter2

 

Dublet-tjek - Mac

  1. Marker den gruppe referencer, som du mener indeholder dubletter. Det kan være All References, men det kan også være et udvalg af dine referencer eller en af dine grupper. Brug CMD+A for at markere hele gruppen.
  2. Vælg i den tværgående øverste menu fanen Library / Find Duplicates.
  3. Endnote opretter nu en midlertidig gruppe i venstre side (Duplicate References) med de dubletter, du måtte have. Den forsvinder af sig selv, når du er færdig med at arbejde med dubletterne.
  4. Desuden åbner denne boks, hvor du præsenteres for dubletterne parvis.
  • I boksen vurderer du, hvilken reference du vil beholde ved at trykke Keep This Reference.
  • Felter markeret med gråt signalerer, at indholdet er forskelligt.
  • Den, du ikke vælger, kasseres og flyttes til Trash.
  • Du kan redigere i felterne, inden du vælger Keep This Reference.

     

Tip!

Du kan moderere EndNotes filter for det, der skal genkendes som en dublet. Så vil dublettjekket blive mere eller mindre specifikt.

  • Klik på øverste tværgående menu under fanen Endnote 21 / Preferences / Duplicates.
  • Udvælg de felter, som EndNote skal sammenligne dubletter ud fra.
    mac30

 

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg
+45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk