For at sikre en backup i EndNote, er det en god at idé at synkronisere fra dit EndNote-bibliotek til dit EndNote Online-bibliotek indimellem.
Du kan også indstille dit bibliotek til at gøre det automatisk.
En forudsætning for at sync'e er, at du har konfigureret en synkronisering fra dit Endnotebibliotek til din Endnote Online konto.
1. Sådan synkroniserer du
- Hvis synkroniseringen er konfigureret korrekt vil Sync Configuration være ændret til Sync Status - og du vil se din mail-adresse ovenover.
- Du sync'er ved at trykke på Sync Status og knappen Sync Now.
- Alternativt kan du vælge fanen Library / Sync øverst.
- Hvis du er i tvivl om, om synkroniseringen er slået igennem, kan du logge ind og tjekke dit online bibliotek på MyEndnoteWeb.com.
OBS!
- Når du synkroniserer første gang, skal du tage stilling til, om du vil gemme et Compressed library back-up. Du bør kun gøre dette, hvis du har flere hundrede referencer - el. din computer er ved at løbe tør for strøm. (Dette 'compressed library' er et øjebliksbillede af dit bibliotek, som ikke løbende efterfølgende vil blive opdateret).
- Du kan kun synkronisere ét bibliotek til din EndNote-online konto. Hvis du forsøger at sync'e et andet bibliotek, vil du blive spurgt, om du vil 'merge' bibliotekerne - lægge dem sammen til ét.
- Har du kun ét bibliotek - og skal du første gang du sync'er tage stilling til, om du skal 'merge' biblioteket, skal du bare acceptere.
2. Sådan indstiller du biblioteket til at synkronisere automatisk
- Vælg i den tværgående øverste menu fanen for PC: Edit / Preferences / Sync - eller for MAC: Endnote 20 / Preferences / Sync.
- Markér ved Sync Automatically nederst i boksen og tryk Anvend og OK.
OBS!
Hvis man har et større bibliotek, opleves det ofte, at den automatiske synkronisering nedsætter programmets hastighed. Løsningen er, at slå automatiseringen fra igen og 'pushe' synkroniseringen ind imellem i stedet.