Gå tilbage til hovedindhold.

Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides

EndNote21-guiden

Endnote 21

Vedhæft, læs og notér i artikel

Til dine referencer kan du vedhæfte referencens fulde tekst i en pdf-fil. Så kan du bruge dit EndNote-bibliotek som dit personlige digitale bibliotek. Når pdf-filerne er vedhæftet, kan du læse og notere i dem, som hvis du brugte en pdf-læser.

Du kan vælge at gemme i selve biblioteket, eller du kan vælge at oprette et link til pdf-filens placeringen på computeren. Er der tale om store filer, eller har du allerede et godt system til dine tekster, er det bedst at oprette et link.


Vedhæft artikel

  1. Markér den reference, du ønsker at tilføje en artikel til.
  2. I panelet i højre side: Klik på +Attach file.

     
  3. I boksen, der åbner, skal du lokalisere artiklen på din computer, på samme måde, som hvis du skal vedhæfte en fil til en mail. Artiklen skal være i pdf-format.
    • Der er pr. default 'hak' v. "Copy this file to the default file attachment folder and create a relative link".
      Dvs. der oprettes en kopi af filen, som placeres i bibliotekets datamappe, og du kan slette filen andre steder på computeren. Denne løsning er standardløsningen og brugbar, når man downloader til Overførselsmappen som midlertidig placering.
    • Hvis du fjerner 'hakket', bliver der dannet forbindelse til artiklens oprindelige placering. Denne løsning er brugbar, hvis man allerede har downloadet sine filer til en specifik mappe.
  4. Tryk på Åbn for at vedhæfte filen.
  5. Filen tilføjes nu til referencen og kan ses i pdf-fanen i højre-panelet på skærmen.

Læs og notér i vedhæftet artikel

  1. Hvis en artikel er vedhæftet en reference, vil du se en papirclips ved referencen i kolonnen længst til venstre.
  2. I panelet til højre ses en boks med artiklen som PDF-fil.

Åben PDF og notér - Windows

  1. Marker den reference, hvor du vil tilgå artiklen.
  2. I højre-panelet: Klik på fanen PDF, så vil den blive vist i panelet.
  3. Maksimer visningen ved at trykke på knappen "Open this PDF in a seperate window" øverst til højre i panelet (eller du kan trække i panelets venstre ramme, så artiklen bliver forstørret).

     
  4. Imens du læser artiklen, kan du benytte "Mark-Up/Annotation"-knappen for at notere eller markere i teksten.
  5. Tryk CTRL+S for at gemme (eller luk boksen, så bliver du spurgt om du vil gemme).
  6. Pdf-filen er nu gemt inklusive noter enten lokalt i biblioteket - eller hvis du har dannet link til artiklen - der hvor artiklen er gemt på din computer.

Åben og notér PDF - Mac

  1. Marker den reference, hvor du vil tilgå artiklen.
  2. I højre-panelet: Klik på fanen PDF, så vil den blive vist i panelet.

     
  3. Du kan maksimere visningen ved at trykke på knappen "Open PDF" øverst til højre i panelet, eller du kan trække i panelets venstre ramme, så artiklen bliver forstørret.
  4. Imens du læser artiklen, kan du benytte "Mark-Up/Annotate-knappen for at notere eller markere i teksten.

     
  5. Tryk CMD+S for at gemme (eller luk boksen, så bliver du spurgt om du vil gemme).
  6. Pdf-filen er nu gemt inklusive noter enten lokalt i biblioteket - eller hvis du har dannet link til artiklen - der hvor artiklen er gemt på din computer.

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg
+45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk