Hvis du har brug for at opdele din referenceliste, så der indgår en liste efter hvert kapitel, skal du opdele dit dokument i sektioner med en sektion til hvert kapitel.
Følg denne vejledning:
Sæt din markør det sted i dokumentet, hvor der er kapitelskift.
Vælg herefter fanen Layout / Skift / Næste side.
Gentag dette alle de steder, hvor nye kapitler starter.
Åbn EndNote og gå til fanen Tools / Output Styles / Edit "din style".
Vælg Sections i venstre side.
Tag stilling til, hvordan du vil have din referencelister præsenteret i kapitlerne i dit dokument.
Gå til fanen File / Save As og gem din style under et nyt navn, fx her Chicago 17th sektionsopdelt.
Luk stylen via fanen File / Close Style.
I Worddokumentet: find (select another style) og skift til denne nye udgave af din Style (1), og tryk Update Citations & Bibliography (2).