Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides
Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides
I forbindelse med at du skal skrive en akademisk opgave eller et review, skal du læse og studere litteraturen om et emne, om problematikken eller dilemmaet, som du arbejder med. Der skal afsættes tid til at søge efter og behandle, samt udvælge og vurdere litteraturen.
Litteratursøgning f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af et review, består af en række trin. Om nogle eller alle trin er nødvendige for dig, afhænger af hvad litteratursøgningen skal anvendes til. Hvis det er til et review, så er det også relevant at overveje, hvilken type der sigtes imod, se Typer af reviews
Litteratursøgningen er en iterativ eller cirkulær proces, og det tager tid. Der findes forskellige fremgangsmåder at søge efter litteratur på, og den mest systematiske fremgangsmåde er bloksøgningen. Litteratursøgningen har til formål at indsamle den evidens og viden, der skal danne baggrund for en opgave eller et review. En systematisk litteratursøgning er principielt en ordentligt gennemført og gennemtænkt litteratursøgning.
En god litteratursøgning er en kombination af kontrollerede emneord (såfremt de findes i databasen) og fritekstord.
Ved sammensætning af en mere kompleks litteratursøgning, som består af flere søgebegreber, og som har til hensigt at finde mere specificeret litteratur, bør du opdele din litteratursøgning i blokke. Bloksøgning er en systematiske tilgang til søgningen.
I forbindelse med bloksøgningen anvendes booleske operatorer AND, OR (og NOT).
OR: Den booleske operator OR benyttes til at inkludere søgeord / fagudtryk, der anses for, at være synonymer eller nært beslægtede. Det vil altså sige, at der mindst skal stå et af de indtastede søgeord, f.eks..crime OR violence. Indtastes dette i en database, vil det altså returnere søgeresultater, der indeholder enten crime eller violence eller både crime og violence.
AND: Den booleske operator AND benyttes til at kombinere søgeord /fagudtryk, som begge optræder. Det vil sige, at begge af de indtastede søgeord skal stå nævnt, f.eks. crime AND abuse. Hvis dette indtastes, vil det returnere søgeresultater, der indeholder både crime og abuse.
NOT: Anvendelse af den booleske operator NOT udelader søgeresultater, der indeholder det efterfølgende søgeord / fagudtryk. Det vil sige, at indtastes crime NOT women, vil der udelukkende dukke søgeresultater op, som indeholder crime, men ikke women.
Det er sjældent hensigtsmæssigt af anvende NOT, da denne funktion desværre med meget stor sandsynlighed udelukker relevant litteratur.
Flere søgeteknikker kan anvendes.
Citationssøgning giver indblik i hvordan en publikation citerer andre publikationer, og hvordan publikationen selv citeres og kan være en god fremgangsmåde til at finde relevant litteratur. Der findes mange begreber, som beskriver citationssøgning, fx pearl growing, snowballing, citation chaining, forward and backward chaining (1). Citationssøgning er altså en overordnet betegnelse for forskellige fremgangsmåder til, at identificere potientielt relevante publikationer - fremgangsmåder som tager udgangspunkt i citationer (eller co-citationer, hvor publikationer citerer de samme referencer) (2). De kan være en god idé, at foretage forward og backward citation search, særligt hvis du udarbejder reviews / oversigtsartikler, hvor du ønsker en så udtømmende søgning som muligt:
Ved at gennemgå tidsskrifters indholdsfortegnelser kan du hurtigt få et overblik over de nyeste emner og artikler.
Dette gør det lettere at finde relevant forskning. Elektroniske tidsskrifter opdateres løbende, så du har altid adgang til de nyeste artikler inden for dit felt. Dette sikrer, at dit akademiske arbejde eller opgaver er baseret på de mest opdaterede data og teorier. Indholdsfortegnelser kan også give inspiration til nye perspektiver og vinkler på dit emne.
En systematisk litteratursøgning adskiller sig principielt ikke fra en ordentligt gennemført litteratursøgning. Det anbefales, at du i din søgning har en høj genfinding (recall, et rent teoretisk mål for hvor stor en del af den relevante litteratur i en database, som er identificeret i søgningen (3), hvilket kan være ensbetydende med en lav præcision (precision, hvor stor en del af det fremsøgte resultat, der er relevant) (4).
Dette betyder i praksis, at når du laver en omfattende, systematisk litteratursøgning, som har til formål at indsamle så meget evidens / litteratur om et emne som muligt, vil dette ofte også resultere i en del irrelevant litteratur (lav præcision).
Udarbejdelse og afrapportering af den systematiske litteratursøgning
For at kunne udføre en systematiske litteratursøgning er det vigtigt at opdele / strukturere sin søgning i korrekte søgeblokke (se ovenstående punkt om dette), så du derfra kan udarbejde lister med søgeord. Har man anvendt en konceptualiseringsmodel (fx PICO-modellen), kan denne hjælpe til, identificere de vigtigste elementer der skal søges på.
Udarbejdelsen af selve den systematiske litteratursøgning kræver et godt kendskab til kompleks litteratursøgning, herunder kontrollerede emneord, emnekodning, fritekstsøgning og søgetekniske metoder, samt hvorledes hver enkelt af de databaser du skal søge i fungerer. Der ligger et stykke arbejde i at forberede søgningen inden du kan eksekvere den endelige søgning og gå videre med søgeresultatet. Bramer et al. beskriver hvorledes du planlægger og udfører en systematisk litteratursøgning trin for trin (5).
Det er vigtigt med en kritisk evaluering / peer review af den konkrete litteratursøgning, og PRESS 2015 Guideline Evidence-Based Checklist (publiceret i McGowan et al. (6) kan benyttes til dette.
Validiteten og reproducérbarheden af den systematiske søgning er som nævnt helt essentiel. Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses (PRISMA) har udviklet et PRISMA for Searching, som er en checkliste der angiver essentielle punkter, der bør afrapporteres i forbindelse med en systematisk litteratursøgning (7). Checklisten sikrer, at det der bør indgå i en systematisk søgning, er afrapporteret og klart, således søgningen er reproducerbar, valid og transparent gennemført. Checklisten kan således også anvendes prospektivt, altså i planlægningen af den systematiske søgning. Se også Afrapportering og PRISMA.
1. Gusenbauer M. Beyond Google Scholar, Scopus, and Web of Science: An evaluation of the backward and forward citation coverage of 59 databases' citation indices. Res Synth Methods. 2024, doi: 10.1002/jrsm.1729.
2. Hirt J., Nordhausen T, Fuerst T, Ewald H, Appenzeller-Herzog C, TARCiS study group. Guidance on terminology, application, and reporting of citation searching: the TARCiS statement. BMJ. 2024 May 9:385:e078384. doi: 10.1136/bmj-2023-078384.
3. Frandsen TF, Dyrvig AK, Christensen JB, Fasterholdt I, Ølholm AM. En guide til reproducerbare og systematiske litteratursøgninger. Ugeskr Læger (2014); 176: V02130141.
4. Lefebvre C, Glanville J, Briscoe S, Littlewood A, Marshall C, Metzendorf M-I, Noel-Storr A, Rader T, Shokraneh F, Thomas J, Wieland LS. Chapter 4: Searching for and selecting studies. In: Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, Welch VA (editors). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions version 6.0 (updated July 2019). Cochrane, 2019. Link.
5. Bramer, W.M., et al., A systematic approach to searching: an efficient and complete method to develop literature searches. J Med Libr Assoc, 2018. 106(4): p. 531-541.).
6. McGowan J, Sampson M, Salzwedel DM, Cogo E, Foerster V, Lefevbre C. PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Statement. J Clin Epidemiol (2016); 75: 40 – 46.
7. Rethlefsen ML, Kirtley S, Waffenschmidt S, Ayala AP, Moher D, Page MJ, Koffel JB; PRISMA-S Group. PRISMA-S: an extension to the PRISMA Statement for Reporting Literature Searches in Systematic Reviews. Syst Rev. 2021 Jan 26;10(1):39. doi: 10.1186/s13643-020-01542-z.).
En hermeneutisk litteratursøgning adskiller sig fra den systematiske ved at være fortolkende, iterativ og kontekstafhængig. I modsætning til den reproducerbare og lineære systematiske søgning, er den hermeneutiske tilgang karakteriseret ved en cirkulær bevægelse mellem forståelse og forforståelse, hvor søgning og analyse udvikler sig gensidigt. Dette indebærer, at søgeprocessen ikke blot er et teknisk redskab, men en integreret del af erkendelsesarbejdet. Målet er ikke at finde al relevant litteratur på én gang, men gradvist at nærme sig en mere fyldestgørende forståelse af forskningsområdet.
Planlægning og gennemførelse af den hermeneutiske søgestrategi
En hermeneutisk søgestrategi forudsætter, at litteratursøgningen indgår som en refleksiv og teoretisk funderet del af forskningsdesignet. Søgearbejdet bør tage udgangspunkt i centrale tekster eller nøglebegreber, som gradvist udvides gennem citationssøgning, kædesøgning og tematisk filtrering. Centrale tekster kan være en oversigtsartikel eller et leksikonopslag - som introducerer kernebegreber og -emner. Søgeord og databaser vælges ikke ud fra faste kriterier, men justeres løbende i takt med, at forståelsen af problemfeltet udvikles.
Det anbefales at dokumentere søgeprocessen i en protokol eller søgelog, hvor valg af kilder, databaser og søgeteknikker begrundes ud fra forskningsspørgsmålet og den teoretiske ramme. Den hermeneutiske cirkel omfatter en bevægelse mellem helheden (den bredere litteratur) og delene (individuelle tekster), hvor hver iteration forbedrer forståelsen. Teknikker som snowballing, pearl growing og identifikation af centrale tidsskrifter eller forfattere bruges til at udvide litteraturgrundlaget. I modsætning til systematiske søgninger giver den hermeneutiske tilgang mulighed for fleksibilitet, så forskningsspørgsmålet kan udvikle sig sideløbende med litteraturgennemgangen.
Validitet og akademisk transparens
I en hermeneutisk søgning er validitet ikke knyttet til reproducerbarhed, men til forskerens evne til at reflektere over egne valg og forforståelser. Det er derfor afgørende, at søgeprocessen er transparent og teoretisk forankret, så læseren kan følge den analytiske bevægelse fra søgning til fortolkning. Denne tilgang er særligt velegnet til forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab, og kvalitativ forskning, hvor spørgsmålene ofte er åbne, og forståelsen udvikles gennem fortolkning.
Hovedkilde: Drejer, C.M. (2023). Litteratursøgningsstrategier. I Litteratursøgning for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur. s.41-57
En litteratursøgning baseret på grounded theory adskiller sig fra både systematiske og hermeneutiske søgninger ved at være induktiv og iterativ. Det anbefales, at du i din søgning arbejder med en åben og fleksibel tilgang, hvor litteraturen ikke anvendes til at bekræfte en foruddefineret hypotese, men til at udvikle begreber og teori på baggrund af data. Dette betyder i praksis, at litteratursøgningen ofte foregår sideløbende med empiriindsamlingen og justeres løbende i takt med, at nye indsigter opstår.
Udarbejdelse og anvendelse af grounded theory-søgestrategien
For at kunne gennemføre en litteratursøgning i overensstemmelse med grounded theory er det vigtigt at betragte søgningen som en del af den teoretiske kodning og begrebsudvikling. Søgeprocessen kan antage forskellige former – f.eks. kan litteraturen inddrages før, under eller efter den empiriske dataindsamling – afhængigt af forskningsdesignet. Det centrale er, at litteraturen anvendes analytisk og refleksivt, og at søgningen understøtter udviklingen af situationsspecifikke teorier. Bevægelsen frem og tilbage mellem data- og litteratursøgning afspejler den iterative karakter af Grounded Theory. Målet er ikke at bekræfte eksisterende teorier, men at opbygge nye, som er funderet i empiriske observationer. Litteraturen bruges til at berige og kontekstualisere den udviklende teori, ikke til at begrænse den.
Validiteten i denne tilgang ligger ikke i reproducerbarhed, men i forskerens evne til at dokumentere og begrunde sine analytiske valg. Det anbefales derfor at føre en protokol eller søgelog, hvor man løbende noterer, hvordan søgeord, databaser og fund relaterer sig til de begreber og mønstre, der opstår i analysen. Med tiden udvikler forskeren en dybere forståelse af emnet, forfiner søgeordene og identificerer centrale forfattere, tidsskrifter og begreber. Søgningen kan betragtes som fuldstændig, når nye kilder ikke længere tilføjer væsentlig indsigt - dette kaldes at nå »mætning«. På dette tidspunkt har forskeren typisk en stærk forståelse af de vigtigste ideer og debatter på området, hvilket giver et solidt fundament for den endelige teori.Grounded theory-søgestrategien er særligt velegnet indenfor humaniora og samfundsvidenskab og kvalitative studier, hvor teori udvikles i tæt samspil med empiri og kontekst
Hovedkilde: Drejer, C.M. (2023). Litteratursøgningsstrategier. I Litteratursøgning for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur. s.41-57.
Foruden den litteratur der henvises til under Referencer, beskriver nedenstående artikler og bøger om systematisk litteratursøgning:
Drejer, C. M. (2023). Litteratursøgning for samfundsvidenskaberne (1. . udg.). Samfundslitteratur.
Harter, S. P. (1986). Online information retrieval : concepts, principles and techniques. Orlando
Især for sundhedsvidenskab:
Syddansk Universitetsbibliotek Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg +45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk
