Gå tilbage til hovedindhold.

Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides

Litteratursøgning og reviews

Processen ved litteratursøgning

I forbindelse med at du skal skrive en akademisk opgave eller et review, skal du læse og studere litteraturen om et emne, om problematikken eller dilemmaet, som du arbejder med. Der skal afsættes tid til at søge efter og behandle, samt udvælge og vurdere litteraturen.

Litteratursøgning f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af et review, består af en række trin. Om nogle eller alle trin er nødvendige for dig, afhænger af hvad litteratursøgningen skal anvendes til. Hvis det er til et review, så er det også relevant at overveje, hvilken type der sigtes imod, se Typer af reviews
Litteratursøgningen er en iterativ eller cirkulær proces, og det tager tid. Der findes forskellige fremgangsmåder at søge efter litteratur på, og den mest systematiske fremgangsmåde er bloksøgningen. Litteratursøgningen har til formål at indsamle den evidens og viden, der skal danne baggrund for en opgave eller et review. En systematisk litteratursøgning er principielt en ordentligt gennemført og gennemtænkt litteratursøgning.

En god litteratursøgning er en kombination af kontrollerede emneord (såfremt de findes i databasen) og fritekstord.

 

Indledende søgninger/Scoping

​Nem og hurtig metode, hvor man med få ord søger i Google eller Google Scholar samt relevante opslagsværker og  databaser.
Det giver hurtig information, hvor man kan se, om det er muligt at finde noget om et givent emne.
Det er ikke en grundig litteratursøgning, men det kan være de indledende tiltag til den mere grundige og systematiske litteratursøgning.

Bloksøgning

Ved sammensætning af en mere kompleks litteratursøgning, som består af flere søgebegreber, og som har til hensigt at finde mere specificeret litteratur, bør du opdele din litteratursøgning i blokke. Bloksøgning er en systematiske tilgang til søgningen.

I forbindelse med bloksøgningen anvendes booleske operatorer AND, OR (og NOT). 

OR: Den booleske operator OR benyttes til at inkludere søgeord / fagudtryk, der anses for, at være synonymer eller nært beslægtede. Det vil altså sige, at der mindst skal stå et af de indtastede søgeord, f.eks..crime OR violence. Indtastes dette i en database, vil det altså returnere søgeresultater, der indeholder enten crime eller violence eller både crime og violence.

AND: Den booleske operator AND benyttes til at kombinere søgeord /fagudtryk, som begge optræder. Det vil sige, at begge af de indtastede søgeord skal stå nævnt, f.eks. crime AND abuse. Hvis dette indtastes, vil det returnere søgeresultater, der indeholder både crime og abuse.

NOT: Anvendelse af den booleske operator NOT udelader søgeresultater, der indeholder det efterfølgende søgeord / fagudtryk. Det vil sige, at indtastes crime NOT women, vil der udelukkende dukke søgeresultater op, som indeholder crime, men ikke women.
Det er sjældent hensigtsmæssigt af anvende NOT, da denne funktion desværre med meget stor sandsynlighed udelukker relevant litteratur.

Citations- eller kædesøgning

Citationssøgning giver indblik i hvordan en publikation citerer andre publikationer, og hvordan publikationen selv citeres og kan være en god fremgangsmåde til at finde relevant litteratur. Der findes mange begreber, som beskriver citationssøgning, fx pearl growing, snowballing, citation chaining, forward and backward chaining (1). Citationssøgning er altså en overordnet betegnelse for forskellige fremgangsmåder til, at identificere potientielt relevante publikationer - fremgangsmåder som tager udgangspunkt i citationer (eller co-citationer, hvor publikationer citerer de samme referencer) (2). De kan være en god idé, at foretage forward og backward citation search, særligt hvis man udarbejder reviews / oversigtsartikler, hvor man ønsker en så udtømmende søgning som muligt:

  • forward citation search: man identificerer hvilke publikationer der har citeret en udvalgt publikation ("seed reference"). Udarbejder man et review / oversigtsartikel vil "seed references" typisk være inkluderede studier / publikationer (2). Forward citation search foretages i et citationsindeks som fx Scopus, Web of Science eller Google Scholar.
     
  • backward citation search: man identificerer vha. et citationsindeks som fx Scopus, Web of Science eller Google Scholar, de publikationer som ens "seed reference" har citeret (dvs. referencelisten til ens "seed reference"). Udarbejder man et review / oversigtsartikel vil "seed references" typisk være inkluderede studier / publikationer. Backward citation search er således gennemgang af referencelisten via et citationsindeks (2). "Check af referenceliste" henviser også til gennemgang af referencelisten, men blot manuelt (altså ikke vha. fx Scopus). Det kan være en god idé (hvis man udarbejder review / oversigtsartikel) at lave backward citation search, da man så kan eksportere referencelisten til Covidence, og sortere resultatet og have overblik.

 

Tidsskrifters indholdsfortegnelse

Ved at gennemgå tidsskrifters indholdsfortegnelser kan du hurtigt få et overblik over de nyeste emner og artikler.
Dette gør det lettere at finde relevant forskning. Elektroniske tidsskrifter opdateres løbende, så du har altid adgang til den nyeste viden inden for dit felt. Dette sikrer, at din akademiske opgave er baseret på de mest opdaterede data og teorier. Indholdsfortegnelser kan også give inspiration til nye perspektiver og vinkler på dit emne.

Systematisk litteratursøgning

En systematisk litteratursøgning adskiller sig principielt ikke fra en ordentligt gennemført litteratursøgning. Det anbefales, at man i sin søgning har en høj genfinding (recall, et rent teoretisk mål for hvor stor en del af den relevante litteratur i en database, som er identificeret i søgningen (3), hvilket kan være ensbetydende med en lav præcision (precision, hvor stor en del af det fremsøgte resultat, der er relevant) (4).
Dette betyder i praksis, at når man laver en omfattende, systematisk litteratursøgning, som har til formål at indsamle så meget evidens / litteratur om et emne som muligt, vil dette ofte også resultere i en del irrelevant litteratur (lav præcision). 


Udarbejdelse og afrapportering af den systematiske litteratursøgning
For at kunne udføre en systematiske litteratursøgning er det vigtigt at opdele / strukturere sin søgning i korrekte søgeblokke (se ovenstående punkt om dette), så man derfra kan udarbejde lister med søgeord. Har man anvendt en konceptualiseringsmodel (fx PICO-modellen), kan denne hjælpe til, identificere de vigtigste elementer der skal søges på.

Udarbejdelsen af selve den systematiske litteratursøgning kræver et godt kendskab til kompleks litteratursøgning, herunder emneord, emnekodning, fritekstsøgning og søgetekniske metoder, samt hvorledes hver enkelt af de databaser man skal søge i fungerer. Der ligger et stykke arbejde i at forberede søgningen inden man kan eksekvere den endelige søgning og gå videre med søgeresultatet. Bramer et al. beskriver hvorledes man planlægger og udfører en systematisk litteratursøgning trin for trin (5).

Det er vigtigt med en kritisk evaluering / peer review af den konkrete litteratursøgning, og PRESS 2015 Guideline Evidence-Based Checklist (publiceret i McGowan et al. (6) kan benyttes til dette.

Validiteten og reproducérbarheden af den systematiske søgning er som nævnt helt essentiel. Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses (PRISMA) har udviklet et PRISMA for Searching, som er en checkliste der angiver essentielle punkter, der bør afrapporteres i forbindelse med en systematisk litteratursøgning (7). Checklisten sikrer, at det der bør indgå i en systematisk søgning, er afrapporteret og klart, således søgningen er reproducerbar, valid og transparent gennemført. Checklisten kan således også anvendes prospektivt, altså i planlægningen af den systematiske søgning. Se også Afrapportering og PRISMA.

 

Referencer

1. Gusenbauer M. Beyond Google Scholar, Scopus, and Web of Science: An evaluation of the backward and forward citation coverage of 59 databases' citation indices. Res Synth Methods. 2024, doi: 10.1002/jrsm.1729.

2. Hirt J., Nordhausen T, Fuerst T, Ewald H, Appenzeller-Herzog C, TARCiS study group. Guidance on terminology, application, and reporting of citation searching: the TARCiS statement. BMJ. 2024 May 9:385:e078384. doi: 10.1136/bmj-2023-078384.

3. Frandsen TF, Dyrvig AK, Christensen JB, Fasterholdt I, Ølholm AM. En guide til reproducerbare og systematiske litteratursøgninger. Ugeskr Læger (2014); 176: V02130141. 

4. Lefebvre C, Glanville J, Briscoe S, Littlewood A, Marshall C, Metzendorf M-I, Noel-Storr A, Rader T, Shokraneh F, Thomas J, Wieland LS. Chapter 4: Searching for and selecting studies. In: Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, Welch VA (editors). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions version 6.0 (updated July 2019). Cochrane, 2019. Link.

5. Bramer, W.M., et al., A systematic approach to searching: an efficient and complete method to develop literature searches. J Med Libr Assoc, 2018. 106(4): p. 531-541.).

6. McGowan J, Sampson M, Salzwedel DM, Cogo E, Foerster V, Lefevbre C. PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Statement. J Clin Epidemiol (2016); 75: 40 – 46.

7. Rethlefsen ML, Kirtley S, Waffenschmidt S, Ayala AP, Moher D, Page MJ, Koffel JB; PRISMA-S Group. PRISMA-S: an extension to the PRISMA Statement for Reporting Literature Searches in Systematic Reviews. Syst Rev. 2021 Jan 26;10(1):39. doi: 10.1186/s13643-020-01542-z.).

Læs mere

Foruden den litteratur der henvises til under Referencer (ovenfor), beskriver nedenstående artikler og bøger om systematisk litteratursøgning:
Drejer, C. M. (2023). Litteratursøgning for samfundsvidenskaberne (1. . udg.). Samfundslitteratur.
Harter, S. P. (1986). Online information retrieval : concepts, principles and techniques. Orlando

Især for sundhedsvidenskab:

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg
+45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk