Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides
Scoping reviews er karakteriseret ved at tage udgangspunkt i et lidt bredere forskningsspørgsmål eller emne, end man ser i et traditionelt systematisk review (1), og kan således undersøge omfanget eller dækningen af litteratur / evidens indenfor et givent emne.
Eksempler på bevæggrunde for udarbejdelse af et scoping review kan omfatte (2):
Scoping review og systematiske reviews har visse fællestræk, men afviger også fra hinanden på flere specifikke punkter (2). Disse ligheder og forskelle er beskrevet i de underliggende punkter (forskningsspørgsmål og protokol, litteratursøgning, litteraturvurdering). Hvis du har brug for hjælp til at afklare, om du skal udarbejde et systematisk review eller et scoping review, går artiklen Systematic review or scoping review? Guidance for authors when choosing between a systematic or scoping review approach dybere ind i ligheder og forskelle mellem disse to. Se eventuelt også Typer af reviews - Hvordan vælger du reviewtype.
Der eksisterer en Preferred Reporting Items for Systematic reviews and Meta-Analyses (PRISMA) extension for scoping reviews (PRISMA-Scr), som er en checkliste med 22 væsentlige punkter, der bør indgå / afrapporteres i forbindelse med udarbejdelsen af et scoping review (3).
Som initialt beskrevet, er et scoping review karakteriseret ved at tage udgangspunkt i et bredere forskningsspørgsmål end man ser ved systematiske reviews (1). Det forskningsspørgsmål, som ligger til grund for scoping reviewet bidrager med retning og struktur til reviewet. Forskningsspørgsmålet bør være klart, da det er udgangspunkt for udarbejdelse af inklusions -og eksklusionskriterier, litteratursøgning m.m.
Joanna Briggs Institute (JBI) Reviewer´s Manual anbefaler konceptualiseringsmodellen PCC (Population, Concept. Context), som basis for formulering af et struktureret forskningsspørgsmål til et scoping review. Der findes dog en lang række andre konceptualiseringsmodeller (PICO, PEO etc.), som kan bidrage til formuleringen af et struktureret forskningsspørgsmål. Se også Emne og forskningsspørgsmål - Konceptualiceringsmodeller.
Protokoller til scoping reviews kan desværre ikke registreres i det internationale register PROSPERO, som anvendes til registrering af protokoller til systematiske reviews med sundhedsrelaterede outcomes. Man kan i stedet udarbejde en protokol med udgangspunkt i PRISMA for systematic review protocols (PRISMA-P) eller JBI Reviewer´s Manual Chapter 10.2: Development of a Scoping Review Protocol og dernæst uploade protokollen et frit tilgængeligt sted - se også Søgeprotokol, søgelog og reviewprotokol - reviewprotokol.
Akkurat som det gør sig gældende for et systematisk review, så er litteratursøgningen også en essentiel del af et scoping review, og denne bør stræbe efter at være så udtømmende som muligt. Se også Litteratursøgning - Systematisk litteratursøgning.
Da scoping reviews grundlæggende har til formål at undersøge omfanget eller dækningen af litteratur / evidens indenfor et givent emne uagtet kvaliteten af denne, udføres der typisk ikke kvalitetsvurdering af de inkluderede studier (dette kan dog gøres i relevante tilfælde) (3).
1. Moher D., Stewart L., Shekelle P. All in the Family: systematic reviews, rapid reviews, scoping reviews, realist reviews, and more. Systematic Reviews (2015) 4:183.
2. Munn Z., Peters M.D.J., Stern C., Tufanaru T., McArthur A., Aromataris E. Systematic review or scoping review? Guidance for authors when choosing between a systematic or scoping review approach. BMC Medical Research Methodology (2018) 18: 143.
3. Tricco AC, Lillie E, Zarin W, O'Brien KK, Colquhoun H, Levac D, et al. PRISMA Extension for Scoping Reviews (PRISMAScR): Checklist and Explanation. Ann Intern Med. 2018; 169:467–473.
Foruden den litteratur der henvises til under Referencer (ovenfor), kan nedenstående litteratur anbefales i forbindelse med udarbejdelse af scoping reviews:
Syddansk Universitetsbibliotek Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg +45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk