Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides
Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides
Realist review metoden er teoribaseret og kvalitativ og har til hensigt at kortlægge hvilke mekanismer, der får komplekse, sociale interventioner til at virke / ikke virke. Metoden inddrager flere typer studier og i høj grad grå litteratur.
Metoden er opbygget i 5 iterative trin: 1) Identifikation af programteorier, 2) Søgning efter evidens, 3) Artikeludvælgelse, 4) Dataekstraktion og dataorganisering, 5) Evidenssyntese og konklusion. Disse trin gennemgåes og genbesøges indtil der ikke længere identificeres litteratur, der bidrager til ny forståelse af interventionen. De 5 trin er nærmere beskrevet i METODEN.
Syntesen er en narrativ, forklarende analyse og udgangspunktet er programteori. (Social) teori kombineres med empirisk evidens for at sammenfatte og videreudvikle programteorien.
Analysen fremsætter anbefalinger for politikere og beslutningstagere omkring interventionen.
Realist review metoden er en teoribaseret og kvalitativ metode og er oprindeligt udviklet indenfor kriminologi. Den anvendes nu primært i analyser indenfor interventioner i social- og sundhedssektoren, hvor mange forskellige og gensidigt afhængige samfundsmæssige eller personlige faktorer spiller sammen. Hvor anden interventionsforskning ofte fokuserer på, hvorvidt en intervention virker på en population, og i hvilken grad, har realist-tilgangen ikke fokus på selve interventionen, men forsøger i stedet at kortlægge hvilke virksomme mekanismer, der faciliterer at en intervention fungerer, og under hvilke vilkår [1, 2].
Metoden er særligt egnet indenfor for eksempel komplekse sociale programmer, som omfatter menneskelige beslutninger og handlinger. Det kan være spørgsmål af typen: “Hvilke arbejdspladsinterventioner skal der til for at forbedre det mentale helbred og livsglæden hos plejepersonale”[3], ”Hvilke kontekster og mekanismer forbedrer adgangen til lægehjælp blandt hjemløse?” [4], ”Hvorfor og hvordan virker en individorienteret forebyggelsesindsats overfor kronisk sygdom relateret til sundhedsadfærd hos grupper i forhøjet risiko?”[5], ”Deltagerinvolvering i ergonomi. Hvad virker for hvem og hvorfor?”[6]. Metoden er derfor velegnet til at målrette til beslutningstagere. Der skal typisk to eller flere personer til at gennemføre et realist review.
I erkendelsen af, at der er mange forskellige faktorer, der har indflydelse på, om en intervention virker efter hensigten, indeholder et realist-forskningsspørgsmål ét eller flere af disse elementer: Hvad virker for hvem, hvordan, hvorfor, i hvilken grad og under hvilke omstændigheder, på hvilken måde, og over hvor lang tid? [5]. Man forsøger at identificere de kontekster, mekanismer og outcomes, som kan beskrive at en given intervention virker, uanset om det er direkte beskrevet eller om det er noget, man kan tolke af sammenhængen, og dermed åbnes mulighed for at læringen fra de konkrete interventioner kan overføres til andre.
Metoden beskrives i 5 iterative trin [7]:
Trin 1, identifikation af en foreløbig programteori:
I denne fase laver man sin foreløbige hypotese om, hvad der virker for hvem, hvordan, hvorfor, i hvilken grad og under hvilke omstændigheder, på hvilken måde, og over hvor lang tid. Denne indledende hypotese kaldes her den Initiale Programteori. Den realistiske metode opstiller sin programteori i en CMO-konfiguration, som beskriver en sammenhæng, hvor mekanismer (M) og kontekst (C) i et samspil genererer særlige virkninger/outcomes (O).
Det er ret overordnet i starten, men efterhånden som man får læst sig ind i emnet bliver det mere specifikt. Det man leder efter, står ikke nødvendigvis skrevet eksakt som hypoteser i artiklerne, men skal ”graves frem” som en underliggende forståelse eller underliggende udsagn.
Herunder er et eksempel på en analyse af medarbejderinvolvering i ergonomiske ændringer på arbejdspladsen fra et realist review [6]. Denne CMO-konfiguration/programteori er én af 13, som danner basis for diskussion og konklusion i reviewet:
”Medarbejdernes aktive medvirken i implementeringsfasen (C) øger varigheden af forandringerne (O), idet medarbejderne tager ejerskab til og anser ændringerne for relevante (M)”.
Herunder er et tekstcitat, som understøtter/ har dannet baggrund for denne CMO-konfiguration:
Citat fra: Rasmussen 2017, p 497: “Processes, barriers, and facilitators to implementation of a
participatory ergonomics program among eldercare workers”. Rasmussen, CDN., et al., Applied Ergonomics 58 (2017).
“Common factors for the mentioned studies and the results found in the present study are the importance of direct involvement of the workers, their level of influence in the process of implementation and the resources available (in terms of money, time, materials etc.).”
Trin 2, Søgning af evidens:
Dernæst laver man en foreløbig litteratursøgning med flere søgeformer, det kan være kædesøgning, systematisk bloksøgning, søgning i grå litteratur og endelig søgning via personlige, faglige netværk – alle relevante kilder, man kan komme på. Undervejs finder man måske nogle flere baggrundsudsagn / hypoteser/ programteorier i den litteratur, man støder på.
De indledende søgninger medvirker til at styrke og evt. videreudvikle de allerede identificerede programteorier i egnede artikler, og efterhånden som man får en mere detaljeret viden om emnet, kan man beskrive in- og eksklusionskriterier og til sidst ende med at opstille en endelig søgning.
Trin 3, Artikeludvælgelse:
I denne fase finder man egnede studier, som overholder in- og eksklusionskriterierne, og dernæst beskriver en eller flere programteorier/CMO-konfigurationer, som kan beskrive at en given intervention virker eller ikke virker, for hvem, hvordan, hvorfor, i hvilken grad og under hvilke omstændigheder.
Trin 4, Dataekstraktion og -organisering:
I denne fase udtrækker man data fra de inkluderede studier, dvs. man finder artikelcitater, der underbygger eller afviser ens programteorier, og i denne fase forfines programteorien – via diskussion mellem medforfattere - til den endelige version. Det er her, det iterative arbejde kommer ind – i alle faser af arbejdet diskuteres programteorier og citater mellem dem, der arbejder med data, så der justeres og endeligt opnås enighed. I denne fase forkastes nogle af de oprindelige programteorier, mens andre revideres og nye kommer evt. til.
Trin 5, Evidenssyntese og konklusion:
I denne fase tester man sine konklusioner og anbefalinger overfor interessenter, og man forsøger at implementere løsninger i den reelle virkelighed.
Dog: I et realist review kan man nøjes med en række konkrete anbefalinger. For en mere detaljeret beskrivelse af metoden, henvises til: http://www.ramesesproject.org/ og lærebogen "Purposeful Program Theory" af Funnel, et al.
Den realistiske syntese tager oprindeligt afsæt i en kritik af kvantitative metaanalyser og systematiske reviews. Ray Pawson, som har været med til at udvikle den realistiske evalueringstankegang, kritiserer de kvantitative meta-analyser og systematiske reviews for, gennem restriktive frasorteringsprocesser, at fjerne væsentlige indsigter om konteksten, hvori en indsats implementeres. Systematiske reviews og Meta-analyser kan derfor iflg. Pawson, ikke bruges til at forklare, hvorfor eller under hvilke omstændigheder en indsats i givet fald virker [5,8].
Syddansk Universitetsbibliotek Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg +45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk
