Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides
Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides
En søgeprotokol er en plan, der skal følges, hvorimod en søgelog er en mere uformel registrering/dokumentation af din søgning.
Søgeprotokollen skal beskrive rationale (formål med litteratursøgningen), hypotese, hvordan og hvor der søges efter litteratur, samt hvilke øvrige metoder, der anvendes. Søgeprotokollen gør det desuden også muligt at minimere bias i søgeprocessen.
Hvis man udarbejder et review / en oversigtsartikel med henblik på publikation, bør man udarbejde en generel protokol, der indeholder en omfattende beskrivelse af hele reviewet – herunder formål og metode m.v. Mere om protokoller. i det nedenstående Hvis du er forsker, kan den registreres i PROSPERO, som er en international database over forhåndsregistrerede systematiske reviews indenfor sundhed, social omsorg, velfærd, folkesundhed, uddannelse, kriminalitet m.v., hvor der er et sundhedsmæssigt outcome.
Søgeprofil (strategi og log)
Inden for områder, hvor der ikke afkræves formelle søgeprotokoller, kan det stadig være en rigtig god idé at dokumentere sine overvejelser og sine søgninger. Så er det lettere at få vejledning, dele det med andre eller genbruge det til et senere projekt. I disse tilfælde kan du i princippet gøre det, som du vil, men vi har udarbejdet et par simple skabeloner, som du kan tage udgangspunkt i. Skemaerne ligger nederst til download også,
Søgestrategien skal bestå af to elementer:
1. En oversigt over søgeord, fx som en bloksøgning, med over- og underbegreber, på forskellige sprog (hvis relevant) (med evt. udvidelse, hvis der er flere relevante kernebegreber).
Bloksøgningsskema (kan udvides efter behov)
2. En søgestrategi, hvori du beskriver hvilke databaser og andre ressourcer du vil søge i. Ikke udførligt, men bare på listeform. Til slut er det godt med nogle overordnede refleksioner over, hvorfor du vælger de bestemte databaser – eller fravælger nogle. Det er også for at det er lettere at huske senere for dig selv.
Her er det vigtigt at huske, at der kan være stor forskel på, hvad der er relevant for det enkelte projekt.
Søgelog og søgestrenge
Efter udvælgelsen af kernebegreber og søgeressourcer, kan du lave en egentlig søgning tilpasset de forskellige elementer og databaser. Det vil sige, at du skal undersøge, hvilke trunkeringstegn og andre særtegn, som bruges i dine valgte ressourcer og herefter kan du skrive din søgning op, inden du går i gang – eller blot kaste dig ud i det.
For hver database/ressource du søger i, er det en god idé at dokumentere din søgning. Du kommer til at gentage den flere gange, og så er det godt at kunne gå tilbage og se, hvilke resultater du fik sidste gang – også hvis du ændrer noget på søgningen undervejs. Hvis du skal søge mange gange eller mange steder, kan du med fordel lave et skema for hver database.
Ifølge Cochrane Collaboration, er en protokol en plan, der skal følges i et studie. Som et led i udarbejdelsen af en systematisk oversigtsartikel, og for at minimere bias i processen, er det derfor mest hensigtsmæssigt at udarbejde en generel protokol, der beskriver rationale, hypotese, hvorledes og hvor der søges efter litteratur, samt hvilke øvrige metoder der anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af den systematiske oversigtsartikel (1).
Det er således essentielt, at udarbejde en protokol - også for andre reviewtyper end systematiske oversigtsartikler.
Der findes vejledninger, der kan bidrage til at udarbejde protokoller:
Protokoller kan registreres i PROSPERO, som er en international database over forhåndsregistrerede systematiske reviews indenfor sundhed, social omsorg, velfærd, folkesundhed, uddannelse, kriminalitet m.v., hvor der er et sundhedsmæssigt outcome. Protokoller til systematiske reviews kan således registreres i PROSPERO, hvis det systematiske review og derved protokollen falder ind under gældende krav hos PROSPERO. Protokoller til scoping reviews kan ikke registreres i PROSPERO.
Hvis ikke reviewet emnemæssigt falder ind under de betingelser PROSPERO opstiller, kan der udarbejdes en protokol med udgangspunkt i fx PRISMA-P. Protokollen kan herefter uploades et frit tilgængeligt sted, fx Open Science Framework (OSF) Registries, Figshare, medRxiv eller anden tilgængelig webside.
Man kan også publicere protokollen i et videnskabeligt tidsskrift, som fx BMJ Open eller Systematic Reviews eller visse andre tidsskrifter.
Referencer:
(1). Cumpston M, Flemyng E. Chapter II: Planning a Cochrane Review. Cochrane Protocols In: Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, Welch VA (editors). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions version 6.5. Cochrane, 2024
Syddansk Universitetsbibliotek Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg +45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk
