Gå tilbage til hovedindhold.

Syddansk Universitetsbibliotek - LibGuides

APA 6th-Guiden - Referencehåndtering

APA 6th generelt

APA 6th generelt

APA står for American Psychological Association. Selve APA-standarden har eksisteret siden 1929, hvor en gruppe forskere gik sammen om at udvikle en række standardiserede procedurer og regler, så alle inden for det psykologiske forskningsfelt fulgte de samme fælles retningslinjer. Udgivelsen blev kaldt Publication Manual of the American Psychological Association. For at følge med tiden, skift i medier og publikationspolitikker har APA udgivet seks versioner af manualen til APA-systemet. Den 6. udgave blev udgivet i 2009.

APA er altså et specifikt referencesystem. Der findes også andre af disse systemer, hvilket du kan læse mere om på siden "Forskellige referencesystemer" via hovedmenuen til venstre. 

Den officielle APA-manual indeholder, udover regler for referencehåndtering, også regler for referencehåndtering, også indeholder regler for layout i forhold til overskrifter, afsnit, indryk, tegnsætning, forkortelser, tabeller, figurer og meget mere. Denne guide har imidlertid kun fokus på APAs standard i forhold til referencehåndtering, men du kan læse mere om de øvrige elementer i Publication Manual of the American Psychological Association 6th.

 

Hvorfor skal man bruge et specifikt referencesystem?

Om du skal anvende et specifikt system - og i så fald hvilket, er besluttet af dit studie. Og hvis du gør det, er du fri for at skulle tænke over, hvordan du sætter punktum korrekt i en reference, eller hvor og hvordan forfatterens navn skal placeres - konsistensen i din opgave øges, og du kan koncentrere dig om indholdet i din opgave.

Konsistens er dog ikke det eneste, fastlagte referencesystemer kan bidrage med. Ved at anvende et system som APAs, øger du nemlig også sandsynligheden for, at du får medtaget alle de elementer, der er påkrævet for på korrekt vis at anerkende dem, der har bidraget til din opgave.

Syddansk Universitetsbibliotek
Odense | Esbjerg | Kolding | Slagelse | Sønderborg
+45 6550 2100 | sdub@bib.sdu.dk