Hvad indeholder guiden?
APA officielle manual med regler for APA-systemet hedder Publication Manual of the American Psychological Association 7th og kan lånes på Syddansk Universitetsbibliotek. Der står også altid et eksemplar fremme til gennemsyn på bibliotekets Studieteknik-hylde.
Fokus i denne guide er dog kun på APAs standarder i relation til referencehåndtering, som præsenteret i APA-manualens kap. 8-10. Hvis du af dit studie har fået oplyst, at du skal bruge flere APA-regler end disse, bør du sætte dig ind i resten af Publication Manual of the American Psychological Association 7th. Det kunne være om:
- Layout i forhold til overskrifter, afsnit og indryk.
- Opbygning af tabeller og figurer.
- Etiske standarder for akademisk skrivning.
- Strategier til at forbedre sin skrivestil.
Vær opmærksom på, at din uddannelse eller enkelte af dine undervisere kan have særlige krav til referencehåndtering i forbindelse med brugen af APA, som du skal forholde dig til.
Du kan også søge mere information på APAs officielle hjemmeside APAStyle.apa.org og deres blog APA Style Blog.